““ Vi bruger kræfter på at udholde i stedet for at ændre “”
Jeg hører mange ledere sige om forhold i organisationen, de dybest set er plaget af, at ”det her skal man kunne leve med som topleder” eller at ”det er et vilkår, man må leve med som leder på det her niveau”. De snakker om at være robuste, hvilket absolut er nødvendigt som leder. Problemet er, at ledere ofte siger det om noget, de godt kan se reelt er uhensigtsmæssigt, og som er skadeligt for både dem selv og for organisationen.
Det vi som ledere selv ser som robusthed handler nogle gange om nøjsomhed – at vi accepterer forhold, som vi på forhånd har opgivet at gøre noget ved. Når vi forveksler robusthed og nøjsomhed, kommer vi til at bruge kræfter på at udholde i stedet at ændre.
En af de ting jeg oplever, at de fleste coaching- og supervisionssamtaler på et eller andet tidspunkt kommer til at handle om, er at komme udover den nøjsomhed, vi udvikler i forskellige relationer og situationer – herunder også i relationen til os selv. Funktionen af vores nøjsomhed er som regel en undgåelse. Det er et forsøg på at skaffe os kontrol over noget, som vi ikke vil have sker eller blot sikre, at vi ikke risikerer at forstyrre noget som balancerer ”ok”. Det er der som sådan ikke noget i vejen med. Problemet er bare, at vi dermed kommer til at leve ud fra et undgåelsesparadigme i stedet for et opnåelsesparadigme, og så indskrænker vi vores ledelsesrum og nedsætter vi vores handlekraft.
““ Funktionen af vores nøjsomhed er som
regel en undgåelse “”
““ Det uperfekte bliver en attraktiv mulighed “”
I relationen til andre er det helt naturligt og vigtigt, at vi som ordentlige mennesker og ledere passer på os selv og de samarbejdsrelationer, vi indgår i. Sagen er bare, at langt de fleste af os passer så godt på, at vi kommer til at begrænse os selv og holde vigtige samtaler tilbage eller kommer til at opfatte samtalerne som svære eller ligefrem ikke mulige. Vi gør os nøjsomme – og nogle gange ligefrem ensomme. Denne ofte selvskabte begrænsning af vores handlerum og ledelsesrum opleves ofte som både frustrerende og energidrænende, fordi vi bliver ufri.
Det er her det uperfekte bliver en attraktiv mulighed. Det er en tænkemåde som er frisættende, og gennem vores dialog bliver det i første omgang en undersøgelse af de nuværende begrænsninger, du sætter op for dig selv.
I situationer eller relationer hvor vi frustreres af samarbejdets karakter, lægger vi oftest ansvaret på andre end os selv. Når vi giver skylden (ansvaret) til andre, fraskriver vi os samtidigt muligheden for at handle. Vi gør os til ofre. Jeg opfordrer ofte ledere til at ”eje problemet” helt selv, og derfra kan der etableres en undersøgende dialog omkring mulige handlinger eller samtaler, der kan ændre eller løse problemet.
En del af det uperfekte ligger ikke kun i, at vi må tage problemet på os. Vi må samtidigt overgive os til det faktum, at vi konstant samskaber vores arbejdssituation og vores handlerum med vores omgivelser. Når vi antager og forestiller os, hvordan andre vil reagere, eller hvad de vil sige, er vi i gang med at foretage en samtale, hvor vi spiller begge roller. Vi klarer det hele selv – og det flytter sjældent på situationen, fordi vores evne til at forestille os ting samtidigt er vores begrænsning. Vi må finde en vej at samskabe samtalen og se, hvad der viser sig muligt. Du vil formentligt opdage, at mere er muligt end du forestiller dig.
““ Vi må finde en vej at samskabe samtalen og se, hvad der viser sig muligt “”
““ Vi undersøger, hvordan du oplever og tolker andres adfærd, og hvordan du selv opleves og tolkes “”
Coaching, sparring, supervision - en samtale skal skabe nye handlemuligheder!
Jeg er optaget af, at du som resultat af et forløb skal opleve, at noget nyt er blevet muligt for dig. At dit handlerum er udvidet, og at din velfærd er forbedret. Vi tager udgangspunkt i din praksis og din hverdag.
Mellem sessionerne aftaler vi ofte nogle konkrete opgaver i form af observation eller konkret adfærd, du afprøver. På den måde får du både skaffet nye erfaringer, vi kan undersøge i fællesskab, og det er samtidigt en slags aktionsforskning, der er med til at træne en øget handlingsorientering.
På sessionerne inviteres du til at undersøge din egen oplevelse af dialogen her og nu – og jeg deler potentielt også min. Dét at undersøge hvordan du oplever og tolker andres adfærd, og hvordan du selv opleves og tolkes på et nuanceret niveau giver indsigter, som jeg oplever, de færreste ledere har adgang til.
Sommetider tager jeg noter undervejs i samtalen og sender dem til dig efter sessionen. Du læser, kommenterer og skriver dine egne tanker og observationer ned og sender dokumentet til mig inden næste session. Vi samskaber et levende dokument, og for mange er det udbytterigt og med til at holde fokus på forløbet.
Først og fremmest handler det om, hvad du er optaget af – med dig selv, og med den ledelse du skaber i og med dine relationer og din situation. Er alt, som du synes, det skal være? Noget, som besværer dig? Noget, du kunne tænke dig var anderledes? Er du afklaret med, hvad du vil, hvordan du skal få det til at ske, og hvad du er parat til at betale eller risikere?
Jeg tilbyder et åbent samtalerum, mange års erfaring og en rygsæk med mange værktøjer. Der er ikke noget som er for stort, småt, mærkeligt eller umuligt. Der er bare dig og mig og den undersøgende samtale, som vi sammen skaber for at gøre en forskel for dig.